Handelsbetingelser

European Hunter ApS

European Hunter ApS

Ålborgvej 132, 9300 Sæby

Tlf.: 22 88 60 87

CVR: 39094983

E-mail: kontakt@jagtbutikken.com

 

Betaling

European Hunter ApS modtager online betalinger med Dankort, Visa/Dankort, Visa, Mastercard, MobilePay Online, Visa Electron.

Betalingen bliver først trukket på din konto, når den fysiske vare afsendes, eller det virtuelle produkt er oprettet, medmindre andet er aftalt eller fremgår af din ordre.

Reservation af beløb

Ved anvendelse af betalingskort – debet såvel som kredit – reserveres det beløb, der handles for. Beløbet er reserveret, indtil webshoppen har behandlet og afsendt din ordre. Når ordren er afsendt, hæves pengene. Reservationstiden afhænger af produktet/ydelsen.

Autorisering på debetkort

Ved debetkort kan du se, at pengene er reserveret på din konto, og at dit rådighedsbeløb står som værende mindre. Annullerer du – eller webshoppen – efterfølgende din ordre, kan webshoppen ikke hæve pengene, men reservationen vil fortsat gælde i en periode. Bemærk, at kun din bank (eller kortudsteder) kan ophæve reservationen.

Autorisering på kreditkort

Pengene hæves først fra din konto og fremgår af dit overblik, når webshoppen behandler og hæver betalingen for din ordre.

Valuta og moms

Alle beløb på hjemmesiden er inklusive moms. Hjemmesiden anvender følgende valuta til prissætning: Danmark – kroner (DKK).

Sikker betaling

European Hunter ApS benytter en sikker betalingsserver, der krypterer alle oplysninger med SSL-protokol. Det betyder, at dine data er sikre og ikke kan læses af udefrakommende.

 

Annullering af ordre

Vi forbeholder os retten til at annullere ordrer, hvis der er opstået en fejl vedrørende oplysninger eller pris på produktet.

 

Levering

Leveringstiden for din ordre er normalt 1-3 hverdage.

Bemærk: Den normale leveringstid på 1-3 hverdage gælder ikke for varer fra Swedteam, Northern Hunting og Garmin der kan have en længere leveringstid.

European Hunter ApS afsender varer med følgende: GLS – Privat, GLS – Pakkeshop, DAO – Direkte og DAO – Pakkeshop. Enkelte vare sendes med tilpasset transport fx våbenskabe og kødmodningsskabe.

Du kan vælge mellem at få pakken sendt “uden omdeling” eller “med omdeling”.

Du modtager et track and trace-nummer, så du kan følge din pakke fra vores lager og hjem til dig.

 

Fortrydelsesret (lovpligtig – 14 dage)

Du har 14 dages fortrydelsesret, når du handler på www.jagtbutikken.com.

Fristen løber fra den dag, du – eller en af dig angivet person, dog ikke fragtføreren – får varen i fysisk besiddelse. Består din ordre af flere varer, der leveres enkeltvis, løber fristen fra den dag, du modtager den sidste vare.

Du skal give os besked om, at du ønsker at fortryde dit køb, senest 14 dage efter levering. Besked skal ske via vores returportal på www.jagtbutikken.com, og det skal tydeligt fremgå, at du ønsker at gøre brug af fortrydelsesretten. Du kan ikke fortryde ved blot at undlade at modtage eller afhente varen uden samtidig at give os tydelig besked.

Returnering

Du skal sende varen retur uden unødig forsinkelse og senest 14 dage efter, at du har meddelt os, at du ønsker at fortryde købet. Du afholder selv de direkte udgifter til returnering. Returnering skal ske via vores returportal – se afsnittet “Sådan returnerer du”.

Afprøvning og din hæftelse

Du må håndtere og undersøge varen på samme måde, som du må i en fysisk butik – det vil sige i det omfang, der er nødvendigt for at fastslå varens art, egenskaber og den måde, den fungerer på.

Har du håndteret eller brugt varen ud over dette, hæfter du for den værdiforringelse, det medfører. I yderste konsekvens kan værdiforringelsen svare til hele købsbeløbet, så du intet får retur. Det er European Hunter ApS, der vurderer varens stand. Se afsnittet “Varens stand ved returnering”.

Tilbagebetaling

Når vi har modtaget varen retur og vurderet dens stand, tilbagebetaler vi købsbeløbet – eventuelt fratrukket værdiforringelse. Vi tilbagebetaler uden unødig forsinkelse og kan tilbageholde beløbet, indtil vi har modtaget varen retur, eller indtil du har dokumenteret, at varen er sendt retur.

 

Julefortrydelsesret (100 dage – kun køb i perioden 1. november – 24. december)

Ud over den lovpligtige 14-dages fortrydelsesret tilbyder vi en særlig julefortrydelsesret. Den aktiveres for køb foretaget i perioden fra og med den 1. november til og med den 24. december.

For varer købt i denne periode har du samlet op til 100 dage fra levering til at fortryde dit køb. Uden for perioden gælder alene den almindelige 14-dages fortrydelsesret beskrevet ovenfor.

Julefortrydelsesretten – det vil sige perioden ud over de første 14 dage – gælder kun, hvis varen er 100 % salgsklar. Det betyder, at samtlige følgende betingelser skal være opfyldt:

       Varen er ubrugt og fremstår som ny.

       Der er ingen brugsspor – hverken på varen eller på emballagen.

       Al original emballage medfølger og er intakt og ubeskadiget (æsker, poser, plastbeskyttelse, papindsatser m.v.).

       Alle originale mærker, etiketter og labels er intakte og sidder fortsat på varen.

       Eventuel forsegling er ubrudt.

       Varen er ikke registreret, aktiveret eller parret med en app, konto eller software.

Er én eller flere af betingelserne ikke opfyldt, kan vi afvise at tage varen retur under julefortrydelsesretten. Dette begrænser ikke dine lovpligtige rettigheder inden for de første 14 dage eller din 2-årige reklamationsret.

Også ved brug af julefortrydelsesretten afholder du selv de direkte udgifter til returnering, og returnering skal ske via vores returportal.

 

Varer undtaget fra fortrydelses- og returret

Visse varer er undtaget fra fortrydelsesretten eller kan ikke returneres, når de først er taget i brug:

Hygiejneartikler med brudt forsegling

Af sundheds- og hygiejnemæssige grunde kan følgende varer ikke returneres, når forseglingen er brudt: høreværn og ørepropper (in-ear), undertøj samt strømper. Så længe forseglingen er ubrudt, kan varen returneres efter de almindelige regler ovenfor.

Termiske spottere og lignende enheder registreret i app

Termiske spottere, termiske kikkerter og tilsvarende elektroniske enheder må afprøves, men det er ikke nødvendigt at registrere, aktivere eller parre enheden med f.eks. HIKMICRO-appen for at afprøve den.

Når en enhed registreres i appen, bindes den til en bruger eller konto og kan ikke længere sælges som ny. En sådan registrering anses derfor for håndtering ud over almindelig afprøvning, og varen betragtes som væsentligt værdiforringet. Ved fortrydelse vil tilbagebetalingen i disse tilfælde blive nedsat tilsvarende – i praksis typisk til 0 kr.

 

Sådan returnerer du

Ønske om fortrydelse eller ombytning skal altid ske gennem vores returportal på www.jagtbutikken.com. Når du har udfyldt returportalen, kan du vælge mellem:

       at benytte vores forsendelsesaftale (egenbetaling på 75 kr. ved ombytning eller fortrydelse), som inkluderer forsikring af pakken op til 4.500 kr., eller

       selv at stå for forsendelsen med et fragtfirma efter eget valg.

Dette giver dig fleksibilitet til enten at bruge vores forsendelsesaftale med indbygget forsikring eller selv vælge en alternativ løsning.

Emballage ved returnering

Varen skal pakkes forsvarligt ind ved returnering, så den er beskyttet under transporten. Varer, der er leveret i papkasse, skal også returneres i en papkasse, så både varen og dens emballage beskyttes. Du hæfter for forringelse eller skade, der opstår, fordi varen er pakket utilstrækkeligt eller forkert ind ved returnering.

Varer med en værdi over 4.500 kr.

Vores returportal og forsendelsesaftale dækker varer med en værdi op til 4.500 kr. For varer med en højere værdi opfordrer vi dig til at handle med ekstra forsigtighed og sende varen med ekstra forsikring direkte fra dit lokale posthus til vores adresse:

Jagtbutikken, Ålborgvej 132, 9300 Sæby.

Det sikrer øget tryghed for varer med højere værdi og giver ro i sindet ved at vide, at dine værdifulde genstande håndteres med omhu.

Bemærk: Returvarer modtages ikke, hvis de er sendt på efterkrav.

 

Varens stand ved returnering

Du hæfter for den forringelse af varens værdi, som skyldes anden håndtering end den, der er nødvendig for at fastslå varens art, egenskaber og funktion. Det betyder, at du må prøve varen på samme måde, som hvis du handlede i en fysisk butik.

Er varen prøvet eller brugt ud over det beskrevne, betragtes den som brugt og af forringet værdi. Det betyder, at du ved fortrydelse af købet får en mindre del af – eller intet af – købsbeløbet retur. Det er European Hunter ApS, der vurderer varens stand.

 

Reklamationsret

Der gives 2 års reklamationsret på produkter i henhold til den danske købelov. Reklamationsretten gælder for fejl i software, materiale og fabrikation.

Reklamation vedrørende fejl og mangler skal meddeles European Hunter ApS i rimelig tid efter, at du har opdaget fejlen. Reklamerer du inden for to måneder efter, at fejlen er opdaget, anses reklamationen altid for rettidig. Vi refunderer rimelige fragtomkostninger i forbindelse med berettigede reklamationer.

Reklamationsretten bortfalder ved forkert eller usædvanlig betjening af produktet.

Ved reklamation skal du oprette denne via jagtbutikkens returportal, eller kontakt:

European Hunter ApS, Ålborgvej 132, 9300 Sæby. Tlf.: 22 88 60 87.

Reklamationer modtages ikke, hvis de er sendt på efterkrav.

 

Kunde- og privatlivspolitik

Vi videresælger ikke personlige oplysninger og videregiver ikke dine personlige oplysninger til andre. De er kun registreret i vores kundekartotek. Du kan til enhver tid få slettet dine oplysninger.

For at du kan indgå aftale med European Hunter ApS, har vi brug for følgende oplysninger:

       Navn

       Adresse

       Telefonnummer

       E-mailadresse

Vi registrerer dine personoplysninger med det formål at kunne levere varen til dig. Oplysningerne registreres hos European Hunter ApS og opbevares i op til fem år, hvorefter de slettes.

Når der indsamles personoplysninger via vores hjemmeside, sikrer vi, at det altid sker ved afgivelse af dit udtrykkelige samtykke, så du er informeret om præcis, hvilke oplysninger der indsamles, og hvorfor.

Direktøren, de ansatte i European Hunter ApS samt dropshipping leverandører har adgang til de oplysninger, der registreres om dig. Den dataansvarlige i European Hunter ApS er Frederik Møller.

Som registreret hos European Hunter ApS har du altid ret til at gøre indsigelse mod registreringen, og du har ret til indsigt i, hvilke oplysninger der er registreret om dig. Disse rettigheder har du efter databeskyttelsesreglerne. Henvendelse rettes til kontakt@jagtbutikken.com.

 

Cookies

På www.jagtbutikken.com anvendes cookies med det formål at optimere hjemmesiden og dens funktionalitet og dermed gøre besøget så nemt som muligt for dig. Du kan til enhver tid slette cookies fra din computer; se vejledningen under Cookies og Privatlivspolitik.

 

Log-statistik

Vi bruger log-statistik på www.jagtbutikken.com, hvilket betyder, at et statistiksystem opsamler information, der kan give et statistisk billede af, hvor mange besøgende vi har, hvor de kommer fra, og hvor på sitet de forlader det. Log-statistikken anvendes alene med det formål at optimere European Hunter ApS' hjemmeside.

 

Forbrugerbeskyttelse

Læs mere om din beskyttelse som forbruger, når du køber via en AltaPay-betalingsløsning: https://www.altapay.com/

 

Klagemuligheder

En klage over en vare eller tjenesteydelse kan indgives til Nævnenes Hus, Mæglingsteamet for Forbrugerklager, Toldboden 2, 8800 Viborg, via Klageportalen for Nævnenes Hus. Mæglingsteamet vil forsøge at løse tvisten ved mediation, og hvis det ikke lykkes at finde en løsning, kan du indbringe klagen for Forbrugerklagenævnet.

Det er som udgangspunkt en forudsætning for at klage, at varen eller ydelsen, du vil klage over, har kostet mindst 1.110 kr. og højst 100.000 kr. For klager over tøj og sko skal prisen som udgangspunkt være mindst 720 kr. Beløbsgrænserne kan blive ændret. Du skal betale et gebyr for at få klagen behandlet.

EU-Kommissionens online klageportal kan også anvendes ved indgivelse af en klage. Det er særlig relevant, hvis du er forbruger med bopæl i et andet EU-land. Klage indgives her: http://ec.europa.eu/odr

Ved indgivelse af en klage skal du angive vores e-mailadresse: kontakt@jagtbutikken.com.